Søg efter:

Choose language from dropdown
Research articles, click flag 

 

 

Hvordan forsker man?


Evidens - hva`for én?
For articles in English press flag here:  

Evidens betyder bevis. Eller sagt på anden vis: "Evidens er kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger og planlægge ud fra" At arbejde evidensbaseret vil således sige, at man sikrer en velovervejet og systematisk anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer.

Læs en spændende artikel om evidens-hirakiet. Link er indsat nederst på siden her.

 

At frembringe "viden og beviser" kan være lidt af en udfordring.
Tilgengæld - en spændende udfordring.
Lad dig inspirerer af den skematiske oversigt her (download pdf-fil)
Hvor der er vilje - er der vej.



 

Ordet forskning bruges til tider - på ”må og få” - uden egentlig refleksion over hvad ordet ”at forske” egentlig betyder. At udføre/gennemføre et forskningsprojekt betyder, kort fortalt, at projektet er gennemført i.h.t. en række "de gyldne spilleregler" og at resultatet publiceres i et prereviewed videnskabeligt tidsskrift.

Ordet evidens bruges ligeledes i mange sammenhænge. Men hvad betyder det at noget er evidensbaseret?
At noget er evidensbaseret vil sige, at der findes videndskabelig dokumentation på området og at der er set på årsagssammenhænge. Set på hvad der virker og ikke virker, samt set på om der har været/er evt. utilsigtede virkninger/bivirkninger. Den bedste evidens er den der baseres på en samlet vurdering af flere studier.
Det er her, man støder på begreber som "Metaanalyser" - "Cochraine" m.v.. Læs mere på www.vifab.dk

Herudover kan foretages såkaldt systematiseret videns indsamling - hvor der indsamles og formidles data/ dokumentation. Dette er gældende for en lang række alternativ behandlingsformer, bl.a. zoneterapi. Her findes der en hel del systematisk indsamlet viden, men (endnu) kun sparsom forskning med evidensbaseret pondus.

For at gøre det nemmere, for alternative behandlere at sætte sig ind i den akademiske forskningsverden, udgav Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling i 1997 en publikation/en booklet med titlen,
”Vejledning i kvalitetssikring af alternative behandlere”, som udkom på dansk og engelsk.
Publikationen er siden hen, for mange behandlere rundt om i verden, blevet et godt redskab til inspiration og indsigt i den mangfoldige forskerverden.

ViFAB - som er en selvejende institution under det danske Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis hjemmeside tilbyder saglig og neutral information om alternativ behandling og naturmedicin - har i 2004 udgivet en forskningsguide, skrevet af Lisbeth Ørtenblad, Niels Viggo Hansen og Leila Eriksen.
Forskningsguiden kan rekvireres via ViFABs sekretariat på tlf. (+45) 87 39 15 30 eller ved at sende en mail - mærket "Forskningsguide" - til vifab@vifab.dk.

På ViFAB´s hjemmeside www.vifab.dk kan man ligeledes finde en række interessante artikler/publikationer og links. Du er også velkommen til at klikke videre på hjemmesiden her.

Finder du ikke det du søger, hører vi gerne fra dig.
Ring på telefon (+45) 26 18 95 90 – eller send en mail.

Forskningsguide for alternative behandlere
Mange alternative behandlere er interesserede i, at deres behandlingsmetoder bliver belyst gennem
videnskabelig forskning. En del overvejer selv at involvere sig i forskningsarbejde. Er du en af disse forskningsinteresserede alternative behandlere, er der en række spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, inden du kaster dig ud i den store opgave.

Udover de to forskningsvejledninger - ” Vejledning i kvalitetssikring af forskningsprojekter for alternative behandlere” Klik her (English version: A Guide in Securing the Quality of Research Project for Alternative Therapists Klik her) samt ”Forskningsguide for alternative behandlere – fra idé til projekt”, skrevet af Lisbeth Ørtenblad, Niels Viggo Hansen og Leila Eriksen www.vifab.dk - anbefaler ViFAB følgende bog, som er en praktisk-orienteret håndbog i at planlægge og gennemføre videnskabelige forsøg af høj kvalitet: Zacharieae B: "Det vellykkede Eksperiment - Introduktion til klinisk eksperimentel forskningsmetode". Munksgaard, 1998.
Se mere og Klik her

Læs mere på www.vifab.dk
hvorfra nedenstående info er hentet:

Introduktion af humanistisk forskning
Af: Peter Elsass, professor, dr. med.

Introduktion
citat

”Alternativ behandling kræver en sammenstilling af forskningsteorier og metoder, som respekterer dets specielle område. Hvis man uden omtanke lukker alternativ behandling ind i f.eks. en udelukkende naturvidenskabelig synsmåde, kan man komme til at undvige det specielle alternative, som skulle stimulere almindelige sundhedspraksis. I de sidste årtier er en række praksisområder indenfor det etablerede sundhedsvæsen og de traditionelle sundheds fag blevet inspireret af den såkaldte humanistiske sundhedsforskning. Baggrunden har været, at skiftet fra sygdoms- til sundhedsorientering undertiden blot har medført nogle retoriske ændringer eller hurtige omstruktureringer, som ikke er blevet kvalificeret i en akademisk, forskningspræget sammenhæng. Indenfor sundhedsfagene har der derfor udviklet sig en praksisforskning, hvis mål er at overskride den tidligere biomedicinske, adfærdsprægede tænkning. Arbejdsmåden har været en betoning af kvalitative og fænomenologiske områder og ofte med en teoretisk og begrebsmæssig opprioritering. Denne såkaldte humanistiske sundhedsforskning har stor relevans for forskning i alternativ behandling” (Citat slut). Læs hele artiklen her som kan hentes på ViFAB´s hjemmeside klik Klik her 

Filosofien bag alternativ behandling
Af: Finn Collin, professor i filosofi.

Indledning
citat

”I denne artikel skitseres der nogle begrebsmæssige dimensioner, som kan anvendes til at sammenligne alternativ behandling med traditionel medicin. Som det fremgår, indtager alternativ behandling og traditionel medicin langtfra altid modsatte positioner på disse dimensioner; undertiden falder de sammen, og i disse tilfælde er der i papiret medtaget en eller flere yderligere syn på sygdom for at definere spændvidden i dimensionen. Dette er også gjort i andre tilfælde for at give en bredere sammenligning af de forskellige sygdomsopfattelser. Nogle af dimensionerne angår sygdommens natur, andre vedrører behandlingen eller behandleren, endnu andre vedrører patienten” (citat slut). Læs hele artiklen her som kan hentes på ViFAB´s hjemmeside klik Klik her 

Interviews om forskning i alternativ behandling
Af: Journalist Jesper Madsen
Kommunikationsrådgiver www.jespermadsen.dk

Indledning
citat

”Forskning i alternativ behandling er af flere årsager et omdiskuteret område. Mange er enige i, at der bør forskes i alternativ behandling, men uenigheden melder sig, når spørgsmålet om forskningsdesign kommer på banen - dvs. de metodiske og teoretiske overvejelser, som indgår i udformningen af et aktuelt forskningsprojekt. Overvejelser, der spiller en særdeles vigtig rolle, ikke mindst fordi de er meget tæt forbundne med den meget relevante problemstilling om effekten af alternativ behandling. Svaret på om noget virker eller ikke virker, er nemlig mere kompliceret end som så, og man bør altid se nærmere på de kriterier eller præmisser, som ligger til grund for konstateringen eller afvisning af given effekt. For at kvalificere og bidrage til debatten har ViFAB bedt journalist Jesper Madsen om at interviewe fem personer, der via deres baggrund har noget relevant at sige om forskning i alternativ behandling:

  • Ebba Nexø, professor, dr. med., Århus Kommunehospital
  • Margareta Maunsbach, forskningstipendiat, ph. d., Forskningsenheden for Almen Medicin, Aarhus Universitet
  • Laila Launsø, lektor, dr. scient. soc., Danmarks Farmaceutiske Højskole
  • Lennart Nørreklit, docent, dr.phil., Ålborg Universitet
  • Leila Eriksen, zoneterapeut, formand for FDZs forskningsudvalg” (citat slut)..


Læs hele artiklen her som kan hentes på ViFAB´s hjemmeside klik her

Nedenstående referer til sidstnævnte interview

Samarbejde og forskningsmetoder

Interview med zoneterapeut Leila Eriksen, formand for FDZs forskningsudvalg (2001)

Samarbejde og forskningsmetoder
”Zoneterapi er den alternative behandlingsform, der er forsket mest i herhjemme. Her har man konstateret, at der har været gavnlig virkning bl.a. ved behandling af skrigeture hos spædbørn (kolik) samt hovedpine/migræne.
Men det er ikke uden problemer at finde ud af, hvordan man skal forske. Drøftelser omkring forskningsdesign i f.eks. zoneterapi behandling har ofte, ikke mindst i det etablerede behandlingssystem, fokuseret på den naturvidenskabelige tilgang. Gang på gang er der slået et slag for, at den eneste ”rigtige” måde at forske på, den eneste mulighed for at producere såkaldte ”rigtige videnskabelige facts”, er den randomiserede kliniske undersøgelse, hvor man også inddrager en placebogruppe.

Drøftelserne er sket udfra ønsker om brobygning på forskningsområdet, ønsker om reelle og realistiske vurderinger af på hvilken måde der kan forskes i zoneterapi og alternativ behandling i det hele taget. Spørgsmålet er så: Hvad har man lært af drøftelserne og erfaringerne? Og hvordan kan der bygges bro – findes fællesnævnere - når man ikke taler samme sprog? Og hvorfor er det i det hele taget så svært for nogle at acceptere de kvalitative forskningsdesign? En væsentlig opgave er at definere og udforme fælles begreber: Hvad forstår vi ved en behandling, hvad er en effekt, og hvad forstår vi ved en virkning? Hvad er mål, og hvad er formål? Her har både videnskaben og de alternative behandlere et ansvar for, at vi kommer videre.

Hvem skal forske?
Erfaringen har vist, at terapeuter, der ønsker at forske, ofte har valgt at konsultere en velvillig læge for at få hjælp til udformning af projektbeskrivelsen. Dermed har de været fast overbevist om, at alene det at have en læge med på ”titelbladet” sikrer kvalitet i forskningsdesignet.
Omvendt er det også sket, at en akademisk uddannet forsker med interesse for alternativ behandling har troet, at et tæt samarbejde med en dygtig behandler ville medføre, at man hurtigt og enkelt fandt de rette svar. Sådan er virkelighedens verden imidlertid ikke.

Disse projektmagere er typisk nået frem til at udforme projektbeskrivelsen og er gået i gang med projektet – for senere at erfare at der var faktorer, de ikke havde taget højde for. Forskning i alternativ behandling er ganske enkelt et kapitel for sig, og mange er bestemt blevet overrasket undervejs i projektforløbet. Dette er blot enkelte eksempler på de mange hensyn og overvejelser, der melder sig, når man skal udvælge egnede forskningsdesigns og udarbejde relevante og brugbare forsøgsprotokoller. Derfor er det i alles interesse, at man opsøger de instanser, som har erfaring på området for at få gode tips og trække på erfaringer til det videre arbejde. Dette er en væsentlig forudsætning for en kvalitetssikring af området.

Alene det at finde relevante faggrupper - forskere, alternative behandlere etc. - med den nødvendige indsigt kan være den første barriere. Det har vist sig, at kun ganske få besidder netop den ”palet” af faglige erfaringer, som er så vigtige, når det gælder forskning i alternativ behandling. Dertil kommer, at projektdeltagerne nogle gange mangler indsigt i ”almindelige regler” for videnskab og etik, også selvom disse rent faktisk fremgår af projektbeskrivelsen. Erfaringerne har også vist, at det er en god idé at nedfælde noget så principielt som samarbejdsformen i en aftale. Denne kan rumme aspekter omkring ansvarlighed og rollefordeling i forhold til projektet, såvel undervejs i processen som ved rapportering og publicering af forskningsresultaterne. Selvom der i projektbeskrivelsen er nedfældet retningslinjer, og selvom der i diverse forskningsinstanser er nedfældet regler omkring forskning og etik, kan en synliggørelse i en samarbejdsaftale være guld værd for det videre samarbejde.

Et væsentligt mål for fremtiden må være at iværksætte kurser for såvel alternative behandlere som andre faggrupper, der ønsker at forske i alternativ behandling. Projekter, som på forhånd er dømt til at mislykkes på grund af manglende viden og indsigt, er hverken i behandlernes eller patienternes interesse. Men gennem tværfaglighed, åbenhed og kreativitet vil fremtiden forhåbentlig byde på nye mulige og egnede forskningsdesigns til belysning af behandlingsmetoderne. En kvalitetssikring af området til gavn for brugeren.

Alternativer til placebo i zoneterapiforskningen
Det placebokontrollerede forskningsdesign er ikke uden problemer, når det gælder zoneterapi. F.eks. har undersøgelse endnu ikke påvist den faktiske placering af reflekszonerne. Ligesom man endnu ikke ved, hvor langt fra det aktive punkt reflekszonen vil kunne påvirkes, eller i hvilket omfang reflekszoner påvirker hinanden (forbedres astma-allergipunktet eksempelvis når tyktarmspunktet påvirkes?).

Tilsvarende er det vigtigt at tage hensyn til psyko-neuro-immunologien (psyken, nerverne og immunsystemet), når man vælger forskningsdesign, dvs. det at vore følelser, forventninger og oplevelser påvirker vores fysiske tilstand. Jeg vil derfor foretrække, at man fremover (hvis man ønsker at anvende den randomiserede kliniske undersøgelse) vælger andre former for kontrolgrupper end placebo. Placebo-kontrol er velegnet til forskning i præparater men har sine absolutte begrænsninger, når det gælder behandlinger – hvem har f.eks. lyst og etik til at anvende placebokirurgi? Man kan i stedet overveje tre muligheder. Den ene er en gruppe, der enten får almindelig pleje og opmærksomhed, ”Tender Loving Care”, og sammenholdes med den zoneterapeutiske behandlingsgruppe. Den anden mulighed er at have en gruppe, som får den behandling, man normalt tilbyder patienter med den pågældende lidelse. Et eksempel kunne være, at man ved rygsmerter kunne forestille sig, at halvdelen fik zoneterapi og halvdelen fysioterapi. Den tredje mulighed er en gruppe der får zoneterapi, en der får traditionel behandling, og en gruppe der er ubehandlet eller får "Tender Loving Care".
Resultatet af en sådan undersøgelse ville dog ikke vise, om zoneterapien alene virker, men ville i stedet sætte de to behandlingsformer op over for hinanden. Var dette imidlertid formålet, ville undersøgelsesresultatet kunne give klienten en mulighed for at træffe et kvalificeret valg af behandling.

En anden og interessant indfaldsvinkel til belysning af zoneterapiens virkning er cross over-designet, hvor én gruppe får aktiv behandling, mens kontrolgruppen ”venter”, og der efter en given periode byttes om på grupperne. Dette er imidlertid heller ikke et design, som blot ukritisk kan tages i brug. Det vil fordre en evaluering inden ombytningen, da mennesker nu engang er individualister, og man på nuværende tidspunkt reelt ikke ved, hvor lang tid efter en behandlingsindsats virkningen er i kroppen.

Om man vælger det ene, det andet eller ”blander” mulighederne vil alt andet lige afhænge af undersøgelsens formål. Hvad er det rent faktisk, man ønsker at belyse? Man kan altså på ingen måde entydigt sige, at det kun er det ene eller det andet design, der er brugbart”.

Læs hele artiklen her klik her

Evidens-hierarki:
- en spændende artikel

Fem CAM forskere udfordrer de videnskabelige forskningsmetoders evidens-hierarki:
Nederst kommer case studies, retrospektive og prospektive studier, cohort studies, etc. og på toppen af kransekagen finder man “the golden standard”, RCT, den randomiserede kliniske undersøgelse. Jo højere op i kransekagen, jo mere evidens, siger den lægevidenskabelige tradition.

Forfatterne foreslår, at man i stedet arbejder med en cirkulær model, og som udgangspunkt vælger mellem en bred vifte af metoder med forskellige designs. Med denne tilgang gives et pragmatisk, solidt grundlag, som i højere grad imødekommer behovene hos det sundhedsvæsen, der skal drage nytte af forskningen.

Artiklen er skrevet af Harald Walach, Torkel Falkenberg, Vinjar Fønnebø, George Lewith og Wayne B Jonas, publiceret i BMC Medical Research Methodology 2006, 6:29 doi:10.1186/1471-2288-6-29, kan hentes her:
klik her

Hent artiklen her:
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1471-2288-6-29.pdf

Kilde: www.kombis.dk

Finder du ikke det du søger - ring på (+45) 26 18 95 90

 

Brugerinformation: www.netpatient.dk  - www.danskepatienter.dk  - www.netdoktor.dk -  www.sundhedsguiden.dk  
Forskning:
www.thecochranelibrary.com  - www.pubmed.com  - www.sciencedirect.com  

Se et udpluk af vore artikler/rapporter/samarbejdsrelationer her
Artikler : Zoneterapi - en terapiform i fremmarch - publiceret på
dansk og engelsk
Abstract: Zoneterapeuters Klienter -  hent inspiration fra
Danmark og Sverige
Rapporter: Zoneterapeuters Klienter - hent inspiration fra
Danmark og Sverige
CAMpraksis:
Analyse af det danske udbud af komplementær og alternativ behandling i DK
Forbrugerpjece:
Find rundt i de alternative behandlingstilbuddownload pjece fra ViFAB.dk
Vejledning i udformning af projektbeskrivelse på dansk og engelsk
Strengthening Reflexology in Integrated Healthcare
Reflexology Research in Europe 1994 to 2014

Vision, fokus og interesseområde: Kvalitetsudvikling af CAM området, så målrettede indsatser kan medvirke til bedre livskvalitet og øgning af evnen til at mestre egen situation..

© Leila Eriksen | Syvhøjvænge 268 | 2625 Vallensbæk DK |Tlf: (+45) 26 18 95 90