Laserterapi
Laserterapi er en helt smertefri terapiform helt uden bivirkninger der virker på celleniveau ved at tilføre koncentreret energi til de celler, der mangler energi.
Lyset fra en laser besidder unikke egenskaber, der adskiller sig fra almindeligt lys, idet det trænger dybt ind i vævet og styrker kroppens naturlige reparations/helbredelses mekanismer.
Erfaringsmæssigt virker laserterapi ved, at healings processen forstærkes og immunforsvaret styrkes. Laserterapien understøtter kroppens egne funktioner og hjælper med til, at de sker hurtigere.
Behandlingen har vist sig effektivt på bl.a.:
- inflammatoriske lidelser som tennisalbue, musearm, skulderproblemer m.m.
- smertetilstande, gigt, ledproblemer m.m.
- virusangreb og bakterieinfektioner som herpes simplex / forkølelsessår, samt andre former for betændelser, eks. sår & hudgéner
- sportsskader, forstuvninger og hælspore
- laserterapi er også et godt valg når det gælder revnede brystvorter i forbindelse med amning
(laserpennen rører ikke brystvorten – lysstrålen ”pensler” blot og hjælper derved healingsprocessen).
Har du revnede brystvorter?
Laserlys virker helende på få minutter. |
|
Har du ømme fingre – afledt af ”sms-rit”?
Laserlys kan gøre en forskel. |
Forskningsresultater
Læs her en spændende metaanalyse af 16 undersøgelser på 820 patienter med nakkesmerter:
Efficacy of low-level laser therapy in the management of neck pain: A systematic review and meta-analysis of randomised placebo or active-treatment controlled trials, The Lancet, 13. November 2009, doi:10.1016/S0140-6736(09)61522-1.
Se her hvad klienterne siger:
Laser ved forkølelsessår:
”Jeg havde bestilt tid til zoneterapi. Da Leila så mig udbrød hun, ”Jamen Annette du har jo et forkølelsessår”. Ja det havde jeg. I venstre næsebor og et godt stykke ned. Jeg blev tilbudt en behandling med laser på såret. Såret var kommet om morgenen. Normalt når jeg har det, gør det MEGET ondt og det breder sig hurtigt til højre næsebor. Efter behandlingen var det helt utroligt. Jeg havde ikke smerter i det, det bredte sig ikke, det gik næsten i stå. To dage efter fik jeg endnu en behandling. Såret trak sig sammen og forsvandt. Stor tak”
Annette
Laser ved forstuvet ankel:
”Jeg havde forstuvet min ankel for 4 uger siden og igen 2 uger efter. Fik laser på anklen 3 gange. Det hjalp så meget at jeg kunne løbe i lørdags. Jeg kunne klart mærke forskel på de 14 dage uden laser og dem med”
Søren
Laser ved hælspore:
”Da jeg kom til den første behandling havde jeg rigtigt ondt i hælen. Efter endt behandling kunne jeg nærmest flyve fra klinikken. Smerten var væk, og det var første gang jeg havde det sådan, efter problemet blev konstateret for 6 måneder siden. Har nu fået 9 laserbehandlinger hvoraf 2 har været kombineret med zoneterapi. Jeg vil anslå at min hælspore er forsvundet 80 %. Der er stadig dage hvor smerten er der, men slet ikke i samme omfang som før jeg startede behandlingsforløbet. Kan nu igen gå i mit normale fodtøj. Tusind tak”
Merete
Laser ved fodvorter:
”Efter anbefaling fra en kollega kontaktede vi Leila Eriksen for at høre om hun kunne hjælpe med at fjerne fodvorter, da vores datter på 8 år var meget bange for udsigten til enten frysning eller at de skulle skæres væk. Vi var heller ikke vilde med tanken om at skulle sidde og skære i hendes fod. Så vi tænkte at laserbehandling, som vi fik at vide ikke ville gøre ondt, var løsningen. Og det har været den helt rigtige behandling. Ikke på noget tidspunkt har det gjort ondt og vores datter er nu helt fri for sine fodvorter. Vi vil varmt anbefale laserbehandling af fodvorter hos Leila”
Far og mor til Nicoline
Lyst til at vide mere?
Vil du vide mere om laser og laserterapi henvises til: www.powermedic.dk
Artikel vedr. laserbehandling i praksis kan læses her
Du er ogås meget velkommen til at ringe på telefon (+45) 26 18 95 90 og høre nærmere.
Brugerinformation: www.netpatient.dk - www.danskepatienter.dk - www.netdoktor.dk - www.sundhedsguiden.dk |
Vision, fokus og interesseområde: Kvalitetsudvikling af CAM området, så målrettede indsatser kan medvirke til bedre livskvalitet og øgning af evnen til at mestre egen situation.. |