Søg efter:

Choose language from dropdown
Research articles, click flag 

 

 

Zoneterapi og Astma

Mange danskere søger alternativ behandling for at få det bedre med deres astma. Der er således god grund til at gennemføre forskningsprojekter til belysning af, hvad de forskellige terapiformer kan tilbyde samt hvilke erfaringer patienterne gør sig, når de vælger at supplere den konventionelle behandling med andre tiltag.

Indenfor zoneterapiområdet er der tidligere gennemført to danske undersøgelser. En på Gentofte Sygehus og en på Rigshospitalet (se venligts menúpunktet "artikler og publikationer").

Projekt HELZE
De senere år har der på Århus Sygehus, været gennemført en undersøgelse hvis formål er at vurdere virkningen af konventionel medicinsk behandling, zoneterapeutisk- og homøopatisk behandling over for astma.

Projektet videnskabelige deltagere er: professor, overlæge Ronald dahl, lektor, overlæge, Lars Peter Nielsen, registreret Zoneterapeut og CAM konsulent, Leila Eriksen samt Klaisisk homøopat MDSKH, Anne Langgard.

Du kan læse mere om projektet på www.helzeastma.dk

Nedenfor finder du et uddrag af information vedr. projektet:

  • Astma - Forskningsprojekt på Århus Sygehus 080111 (pdf)
  • Weekendavisen 2004 (pdf)
  • Foredrag for lungemedicinere (pdf)

Banebrydende forskningsprojekt på Århus Kommunehospital - Astma og alternativ behandling
En videnskabelig undersøgelse på Århus Sygehus
Af registeret zoneterapeut & CAM konsulent, Leila Eriksen

Læger, zoneterapeuter og klassiske homøopater samarbejder om et spændende tværfagligt videnskabeligt forskningsprojekt der skal undersøge, hvad zoneterapeutisk og homøopatisk behandling kan tilbyde personer med astma. Projektet har fået navnet HELZE, som er en forkortelse af Homøopati, Egen læge, Zoneterapi og Evaluering.

Den videnskabelige undersøgelse blev påbegyndt i 2006 med det formål at sammenligne virkningen af traditionel medicinsk behandling med zoneterapeutisk- og homøopatisk behandling. Projektet har således kørt over et par år, hvor 73 astmatikere nu er indkluderet i projektet. Der er plads til endnu flere deltagere, hvorfor projektgruppen opfordre personer med astma, der bor i nærheden af Århus Sygehus, til at henvende sig til Lungemedicinsk Forskningsafdeling (LF). Her kan man høre nærmere om hvad det indebære at deltage i projektet og måske være en af de heldige, der ved lodtrækning gives mulighed for tilbud om zoneterapi eller homøopati, som tillægsbehandling til sin vanlige astmabehandling hos praktiserende læge (1).

Deltagernes engagement
Alt i alt er der planlagt deltagelse af 150 personer med astma, hvor alle fortsætter sin vanlige behandling og kontrol hos egen læge. De 150 personer inddeles i tre grupper. En gruppe tilbydes, udover den vanlige behandling, zoneterapeutisk behandling. En anden gruppe homøopatisk behandling, og en tredje gruppe fungerer som kontrolgruppe. Undersøgelsens varighed, fra første til sidste konsultation, er op til 1 år.

Deltagerne skal være fyldt 18 år, have diagnosticeret astma og brugt astmamedicin i mindst 6 måneder. Gravide og ammende kvinder kan ikke deltage i projektet.

Deltagerne fordeles, som anført ovenfor, til én af de tre nævne grupper, ved lodtrækning, og vil blive undersøgt i alt 3 gange på Århus Sygehus, LF. Før behandlingerne begynder, midtvejs og efter behandlingernes ophør. Der er tale om tests og undersøgelser, der vurderer astmaens sværhedsgrad, hvoraf en del belyser livskvaliteten. Projektet er finansieret af offentlige midler og det et er gratis at deltage.

Astma – en kronisk sygdom
Astma er en kronisk sygdom, der forekommer hos 5 % af befolkningen. Sygdommen er karakteriseret ved anfaldsvise forværringer på grund af forbigående lungefunktionsnedsættelse, som giver anledning til lungesymptomer. Den klassiske varetagelse af astma består i en vurdering af sygdommens sværhedsgrad og anfaldsudløsende faktorer. Behandlingen består af en ikke-medikamentel behandling og en medikamentel behandling. Den ikke-medikamentelle behandling drejer sig om at fjerne eller undgå de anfaldsudløsende faktorer og gennem undervisning og samtale at bibringe astmatikeren en forståelse for selvstyring af behandlingen og varetagelse af problemet. Den medikamentelle behandling vil i kroniske tilfælde bestå af en forebyggende medicinering og en eller flere anfaldsdæmpende behandlinger. Der kan være en forskel i hvorledes vurdering, opfølgning og behandlinger gennemføres i almen praksis og ved et specialambulatorium.

Alternative behandlinger anvendes i stigende udstrækning for astma og allergi. I Danmark er de mest anvendte alternative behandlinger for astma homøopati og zoneterapi. Der har ikke tidligere været gennemført undersøgelser, som med sikkerhed kan dokumentere homøopati og zoneterapis terapeutiske værdi ved behandling af astma, hvilket projektgruppen nu ser nærmere på.

Homøopati og zoneterapi
Homøopati er en behandlingsmetode, der benytter sig af naturlige og ugiftige lægemidler. Homøopatisk behandling er en helhedsbehandling, som sigter på at forbedre patientens generelle tilstand (energi, humør, søvn, fordøjelse m.m.) samtidig med en forbedring af konkrete symptomer. Homøopaterne, der er tilknyttet projektet er medlemmer af Dansk Selskab for Klassisk Homøopati (5).

Zoneterapi er en behandlingsform, der har været udbredt fra gammel tid og er i dag den anden hyppigst anvendte alternative terapiform i Danmark. 21,4 % af den danske voksenbefolkning har prøvet zoneterapi, hvoraf mange vælger at benytte terapiformen ved såvel akutte som kroniske lidelser, mens andre vælger at benytte zoneterapien til vedligeholdelse af en god sundhedstilstand.

Zoneterapeutisk behandling opleves da også som en holistisk bivirkningsfri behandlingsform. Ved at berøre, massere og behandle zoner på fødder og underben med specielle trykteknikker kan terapeuten, i samråd med klienten, danne sig et billede af kroppens sundhedstilstand og tilrettelægge behandlingen herefter. Behandlingerne i projektet foregår hos zoneterapeuter, der er Registrerede Alternative Behandlere (1,4,6,7).

Vurdering af resultaterne
Vurderingen af behandlingsindsatserne vil blive foretaget ved resultatet af de vurderinger der foretages før, under samt ved afslutningen af undersøgelsen. Det primære effektmål er valgt som astmarelateret livskvalitet, bestemt via et selvudfyldt, dokumenteret spørgeskema. Valgt, fordi det giver en samlet vurdering af patienternes fysiske og psykiske stabilitet og tilstand, som et sygdomsspecifikt mål. Derudover vil der være en vurdering af den generelle livskvalitet og patienttilfredshed.

Af mere traditionelle effektmål anvendes luftvejenes følsomhed for ydre påvirkning gennem en vejtrækningsprovokation med et stof der hedder metacholin. Desuden gennemføres lungefunktionsmåling ved almindelig lungefunktionstest og der foretages en dagbogsregistrering i en 2-ugers periode, i alt 3 gange, med hjemmemåling af lungefunktionen og registrering af astmasymptomer samt medicinforbrug.
Ved vurderingen indgår også en undersøgelse af graden af betændelse i luftvejene gennem måling af udåndingsluften og via blodprøver.

Undersøgelsen er bl.a. støttet af Videns- og Forskningscenteret for Alternativ Behandling (ViFAB), er godkendt af Videnskabs Etisk Kommitee samt Datatilsynet og gennemføres i samarbejde med Styregrupperepræsentanter fra de tre fagområder som undersøgelsen omfatter (1).

Ønskes yderligere oplysning om projektet, er man velkommen til at klikke ind på www.helzeastma.dk eller henvende dig til Lungemedicinsk Forskningsafdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. E-mail sendes til helzeastma@as.aaa.dk

Referencer: 

  1. www.helzeastma.dk 
  2. www.astma-allergi.dk 
  3. www.si-folkesundhed.dk 
  4. www.vifab.dk
  5. www.homeopati.dk 
  6. www.fdz.dk, www.carecam.dk 
  7. www.sst.dk
     

Brugerinformation: www.netpatient.dk  - www.danskepatienter.dk  - www.netdoktor.dk -  www.sundhedsguiden.dk  
Forskning:
www.thecochranelibrary.com  - www.pubmed.com  - www.sciencedirect.com  

Se et udpluk af vore artikler/rapporter/samarbejdsrelationer her
Artikler : Zoneterapi - en terapiform i fremmarch - publiceret på
dansk og engelsk
Abstract: Zoneterapeuters Klienter -  hent inspiration fra
Danmark og Sverige
Rapporter: Zoneterapeuters Klienter - hent inspiration fra
Danmark og Sverige
CAMpraksis:
Analyse af det danske udbud af komplementær og alternativ behandling i DK
Forbrugerpjece:
Find rundt i de alternative behandlingstilbuddownload pjece fra ViFAB.dk
Vejledning i udformning af projektbeskrivelse på dansk og engelsk
Strengthening Reflexology in Integrated Healthcare
Reflexology Research in Europe 1994 to 2014

Vision, fokus og interesseområde: Kvalitetsudvikling af CAM området, så målrettede indsatser kan medvirke til bedre livskvalitet og øgning af evnen til at mestre egen situation..

© Leila Eriksen | Syvhøjvænge 268 | 2625 Vallensbæk DK |Tlf: (+45) 26 18 95 90